Hvem er vi?
Vi startede DEFAULT., fordi vi manglede et brand, der fokuserer på mennesker frem for blot at masseproducere tøj. Vi ønskede at skabe et fællesskab og en platform, der hylder rummelighed og stoltheden ved at være den, man er.
Inspirationen kom blandt andet fra Signe fra vores team og hendes tvillingesøster Sofie, som har Downs syndrom. Deres historie gav os et stærkt fælles mål om at skabe et brand med ægte mening bag.
På vores billeder kan du blandt andet møde Signe og Sofie side om side – præcis som de er i hverdagen.
Vi ønsker, at DEFAULT. gør en reel forskel, der rækker ud over tøjet. Derfor donerer vi 25 kr. pr. solgt T-shirt direkte til Foreningen LEV, som gør et fantastisk arbejde for mennesker med udviklingshandicap og deres familier.